Sidder du i en virksomhed, der til dagligt arbejder med SEO? Har du stødt på problemstillinger, som du har haft svært ved at forstå og løse selv? Hos Sendentanke.dk stødte de forleden på én af de problemstillinger, som de bare ikke kunne løse selv. De tog derfor kontakt til Skjoldby & Co, der gik i gang med at lave en analyse af deres problemstilling og i sidste ende fik det løst. Den viden de fik, vil de rigtig gerne dele med jer, og jeg håber, at deres erfaring kan være til nytte for andre, der står i en ligende situation.  

Ordet er hermed givet videre. 

 

Vores problemstilling

Da vi er en virksomhed, hvis eneste produkt er gavekort, ser vi det som meget relevant, at vi ligger på første side organisk på søgeordet ”gavekort”. Blandt andet fordi, at der er rigtige mange virksomheder som blot søger ”gavekort”, når de efterspørger dette. Realiteten var dog, at virksomheder som kun havde gavekort som en lille del af deres website lå i top 10 af SERP, mens vi selv lå langt nede på listen – faktisk helt omme på side 13. Det vi også undrede os over var, at vi rankede fint på mange andre søgeord. Det eneste søgeord, vi virkelig havde store problemer med var søgeordet: ”gavekort”.

Så hvordan gik vi fra at ligge på side 13 til (på nuværende tidspunkt) side 3  inden for 1 måned med søgeordet ”gavekort” ?

Hvorfor rankede vi ikke på ”gavekort” ?

Det helt store buzzword for os var ”Keyword density”.

Keyword density er den procentdel af gange et søgeord eller en sætning vises på en webside i forhold til det samlede antal ord på siden. I forbindelse med SEO anvendes Keyword density som en faktor for, om en webside er relevant for et bestemt søgeord eller sætning.

Google fandt ordet ”gavekort” hele 150 gange på vores forside i den cachede tekst/html version, de læser, hvilket betød at vores Keyword density var på 6,5 %, som er meget høj. Ser vi det i forhold til den virksomhed, som ligger i toppen på Google på søgeordet ”gavekort”, var deres Keyword density på 2,1 %. Problemet er altså, at vores Keyword density på ”gavekort” er alt for høj, og vi blev derfor ”straffet” og holdt ud for top 100 i SERP på alle søgeord, der indeholder ”gavekort”.

Det vi gjorde var …

For at komme i toppen på SERP på alle søgeord, der indeholder ”gavekort”, kræver det, at Keyword density kommer ned og ligger på de 2 %. Dette ville kræve, at ordet ”gavekort” blev fjernet samtlige steder på forsiden af vores hjemmeside. I stedet for at fjerne ordet ”gavekort”, hvor det stadig var relevant, ændrede vi det, hvor det var muligt, fra en tekst til et billede (da Google kun kan læse tekst, men ikke billeder). I nedenstående billede ændrede vi ”Vælg Gavekort” fra en tekst til et billede, således Google ikke kunne læse ”Vælg Gavekort” på alle vores produkter.

 

bille3de

 

Det medvirkede til, at ordet “gavekort” gik fra at optræde 150 gange på forsiden til nu kun at optræde 18 gange. Vi kan nu se, at det går den rigtige vej for vores søgeord. Nedenfor kan man se udviklingen for søgeordet i oktober måned 2015.

 

grtfrd

 

Jeg håber, at du fandt dette indlæg interessant og kan bruge vores erfaring i din fremtidige SEO strategi.

 

Profilbillede Rune

Rune Eirby Poulsen driver det danske website sendentanke.dk. Du kan læse mere om Rune Eirby Poulsen her.