En betalingsgateway og en indløser er to vidt forskellige ting – men betalingsbranchen er ofte kompliceret og forvirrende for nye iværksættere. Derfor har vi nu lavet en grundig gennemgang af de to tjenesters funktioner. Læs med her og kom rigtigt fra start med din netbutik.

”Har jeg brug for Nets for at tage imod betalinger?”

”Er det nødvendigt med en indløser?”

”Kan jeg ikke nøjes med ePay?”

”Hvad betaler jeg for hos indløseren – og hvorfor skal jeg så bruge ePay?”

De fire spørgsmål og ca. 376 variationer af dem bliver vi dagligt stillet på ePay-kontoret.

Og selvom vi er glade for at snakke i telefon, så aner jeg et behov for et klart svar på, hvad en betalingsgateway og en indløser egentlig gør.

Der mangler simpelthen en grundig gennemgang på området – og det vil jeg rode bod på med dette indlæg.

 

Det hurtige overblik

Når du tager imod betalinger online, er der som regel to aktører involveret (ud over din kunde og dig): din indløser og din betalingsgateway.

De to udfører hver sin funktion:

Din indløser
Din indløser er en bank, som overfører pengene fra din kundes konto til din konto. Det er også din indløser, der godkender din forretning til at modtage betalingskort. Den godkendelse kalder man en indløsningsaftale.

Din betalingsgateway
Din betalingsgateway leverer den side, hvor din kunde indtaster sine kortoplysninger, og står for kommunikationen mellem din hjemmeside og din indløser. En betalingsgateway fungerer præcis som en dankortterminal nede i supermarkedet.

Inden vi skal kigge nærmere på de to, så lad og lige se på, hvad der egentlig sker, når du modtager en betaling på din hjemmeside.

 

Betalingsforløbet set fra kundens synspunkt

Vi forestiller os, at der kommer en kunde ind på din shop.

Kunden er vild med din shop og lægger nogle varer i kurven.

Kunden går til bestilling og indtaster sit navn, sin e-mail, adresseoplysninger m.m.

Kunden klikker på betal-knappen, og der åbner en side, hvor kunden skal indtaste sine kreditkortoplysninger – det er dette trin, som din betalingsgateway står for!

Når betalingen er overstået, får kunden vist en kvitteringsside, hvor der står et ordrenummer og en kort tekst a la ’tak for dit køb’.

——-> Her er købet færdigt for kunden – men betalingsforløbet er først lige begyndt. <——

Det er jo relativt simpelt for kunden. Hvis alt går vel, bliver beløbet trukket fra kundens konto, og kunden modtager varen.

Lad os nu kigge bag om teknikken og se på, hvordan en betaling egentlig foregår.

 

Det tekniske forløb

Når en kunde gennemfører et køb på din hjemmeside, kommunikerer din betalingsgateway med din indløser. Indløseren kontrollerer, at kortet er gyldigt, og reserverer pengene på kortet. Nu er betalingen autoriseret.

Når du skal afsende din vare, må du hæve betalingen. Det gør du enten direkte i dit shopsystem eller ved at logge ind hos din betalingsgateway, hvor du kan behandle betalingerne.

Hvis du sælger et produkt, som din kunde får med det samme, må du gerne hæve betalingen i samme øjeblik, den autoriseres. Det kan du gøre automatisk ved at bruge funktionen instant capture.

Når du hæver en betaling, giver din betalingsgateway din indløser besked på at overføre pengene. Dog kan der gå flere dage, inden pengene går ind på din konto – det afhænger af din indløser samt den kortype, der er brugt. Det er kun indløseren, der kan påvirke processen med pengeoverførslen. Din betalingsgateway har ikke noget med pengene at gøre.

Der er altid en risiko for, at selve autorisationen fejler. Så bliver betalingen afvist, og kortholderen vises typisk en eller anden fejlbesked, om at betalingen ikke er gennemført. Det kan skyldes flere ting:

  • Kortholder har tastet forkert kortnummer eller CVC-kode.
  • Kortet er spærret eller uden dækning.
  • Forretningen er ikke godkendt til den korttype, kortholderen bruger.
  • Forretningen er ikke godkendt til den valuta, som betalingen forsøges gennemført med.
  • Indløseren har lukket forretningens aftale (eventuelt på grund af manglende betaling).

Når autorisationen fejler, og kortholderen vises en fejlbesked, vil hun oftest kontakte forretningen og spørge, hvorfor hendes betalingskort afvises. Du kan som regel finde årsagen til, at kortet afvises i din betalingsgateways administration. I ePays administration findes afviste betalinger i menupunktet Betalinger > Afviste betalinger, og du kan se en liste med beskrivelser af fejlkoder under menupunktet Support.

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at kontakte din indløser for at få oplyst grunden til, at en betaling afvises. Det er din indløser, der validerer kortoplysningerne, så hvis kortholderen taster forkert (og det sker oftere, end man skulle tro), er det din indløser, der afviser betalingen. Det er ikke altid, din betalingsgateway kan se, hvorfor indløseren har afvist en betaling.

I ePays administration under menupunktet Support kan du se, om det ePay eller din indløser, der har afvist betalingen. Finder du den give fejlkode, som betalingen er afvist med, under Fejlkoder fra indløser, så er det din indløser, der har afvist betalingen. Finder du fejlkoden under Systemfejlkoder, så er det din betalingsgateway, der afviser betalingen.

På den måde kan du se, om det er din betalingsgateway eller din indløser, der afviser betalingen – og dermed hvem du skal have fat i for at få oplyst grunden.

Lad os nu gå mere i dybden med de to aktører. Vi starter med din betalingsgateway.

 

Hvad gør min betalingsgateway helt præcist?

Som nævnt leverer en betalingsgateway betalingssiden (det vil sige den side, hvor din kunde indtaster sine kortoplysninger) på din shop. En betalingsgateway kaldes også en PSP eller payment service provider.

Kort sagt fungerer en betalingsgateway som en dankortterminal nede i supermarkedet. Din betalingsgateway håndterer kortoplysningerne for dig og sender transaktionsinformationerne til indløseren (som validerer kortet og senere overfører pengene).

Da kortoplysninger i dén grad er følsomme oplysninger, skal en betalingsgateway overholde en lang række sikkerhedskrav (populært kaldet PCI-reglerne – læs mere om dem her) og løbende godkendes af Visa og MasterCard. Enhver virksomhed, der vil håndtere kortoplysninger, skal PCI-certificeres – ellers vanker der bøder.

Lad os se på, hvad din betalingsgateway gør for dig.

Hvad gør min betalingsgateway?

  • Din betalingsgateway tilbyder en løsning, så du kan tage imod kortoplysninger på din hjemmeside.
  • Din betalingsgateway tilbyder en administration, hvor du kan behandle dine betalinger.
  • Din betalingsgateway kan rådgive dig om fordele og ulemper ved forskellige betalingsmetoder/løsninger.

I samme håndvending kan vi lige så godt aflive et par myter:

Hvad gør min betalingsgateway ikke?

  • Din betalingsgateway overfører ikke pengene fra din kunde til dig.
  • Din betalingsgateway godkender dig ikke til at modtage betalinger.
  • Din betalingsgateway står ikke for din indløsningsaftale.
  • Din betalingsgateway har ikke noget med din bankkonto/kontoudtog at gøre.

Du kan derfor ikke nøjes med en betalingsgateway, når du vil tage imod betalinger online. Det kræver simpelthen en aftale med en indløser (en indløsningsaftale – den vender vi tilbage til).

Lidt forenklet vil jeg sige, at alt hvad der sker, op til du hæver betalingen, har med din betalingsgateway at gøre. Alt hvad der sker efter, står indløseren for. Sagt på en anden måde: Det, der sker på din hjemmeside, vedrører din betalingsgateway. Alt med pengene og bankkonti vedrører indløseren.

Hvis du vil se, hvordan ePays betalingsvindue virker, så kan du få en gratis testkonto på epay.dk og prøve det hele af. Du kan integrere betalingsvinduet på din hjemmeside, gennemføre testbetalinger og prøve at behandle betalingen fra ePays administration. Du kan også prøve en demo af betalingsvinduet her – det kræver ikke login.

Har du brug for hjælp undervejs, så kontakt os på telefonnummer 9813 9040 eller e-mailadressen support@epay.dk.

Og lad os så se nærmere på indløseren. Det er et lidt større emne, så jeg har delt det op i underafsnit.

 

Hvad er en indløser?

En indløser er en bank, som godkender din forretning til at modtage betalingskort online, og overfører pengene fra dine kunder til dig.

For at tage imod betalinger online skal du have en godkendt indløsningsaftale med en indløser. Aftalen betyder, at din forretning er godkendt til at tage imod betalinger med de kort, der er specificeret i aftalen. Det er altså din indløsningsaftale, der afgør, hvilke betalingskort du kan tage imod.

Du skal overholde en række krav, før en indløser vil godkende din forretning. Kravene varierer alt efter indløseren, men hvis du tager udgangspunkt i Nets’ krav nedenfor, burde du ikke opleve problemer.

Ifølge Nets’ krav skal følgende som minimum fremgå af din hjemmeside:

  • Forretningens navn, CVR-nummer, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Beskrivelser af de varer/ydelser, forretningen sælger (inkl. priser, skatter og afgifter).
  • Leveringsbetingelser og forsendelsesomkostninger, inkl. regler for kortholders fortrydelsesret. Hvis du vil have en indløsningsaftale til Dankort, skal dette skrives på dansk.
  • At kortholder kan betale med betalingskort.
  • Logoerne på de betalingskort, som du modtager – disse skal vises på siden, hvor kunden vælger betalingsmetode.
  • Transaktionsvaluta – danske kroner skal altid angives med DKK!

Det er desuden et krav, at:

  • Du bruger en betalingsløsning, der er godkendt af indløseren.
  • Det kun er din betalingsgateway, der har adgang til kortdata.
  • Kortholder vises en kvittering efter købet.

Du kan se mere om Nets’ krav her – klik for at åbne vejledningen.

Din indløsningsaftale specificerer indløserens vilkår og transaktionspriser, samt hvor længe der går, inden pengene overføres til dig. Priser og afregningsperiode er noget, du forhandler direkte med indløseren – har du mange transaktioner, vil du oftest kunne forhandle dig frem til lavere priser, end hvis du har få. Det er desværre sådan, gamet er.

Bemærk, at det kan tage flere uger at få godkendt din ansøgning om en indløsningsaftale (blandt andet fordi indløseren laver en kreditvurdering af din virksomhed). Sørg for at ansøge i god tid!

 

Hvilke indløsere kan jeg vælge?

Der er en række indløsere, som du kan vælge mellem.

Bemærk, at de forskellige indløsere laver aftaler til forskellige betalingskort. Fx er Nets den eneste indløser, som kan lave aftaler til Dankort. Ved de internationale kort har du flere at vælge mellem – klik her for at se, hvilke indløsere ePay samarbejder med.

Du bør efter min mening være opmærksom på to ting, inden du vælger:

1. Hvordan er deres kundeservice?
Hvor hurtig er indløseren til at reagere på dine henvendelser? Skal du vente flere dage på at få besvaret din mail, eller får du svar hurtigt? Din indløser er en vigtig partner for dig, så sørg for at vælge én, der vil det bedste for din forretning.

2. Hvordan er deres priser?
Et transaktionsgebyr på 2 % lyder måske ikke af meget – men tænk på, hvor mange penge det bliver, hvis du en dag får mange transaktioner om måneden.

Indløserne kører med forskellige prismodeller, og du kan derfor med fordel kontakte flere indløsere og sammenligne deres tilbud for at få den bedste aftale for din forretning.

 

Hvad er mine alternativer?

Som du kan se, så kan det være en længere og dyr proces at få en aftale med en indløser. Hvis du lige har startet en netbutik og vil holde dine startomkostninger nede, mens du ser, om det er noget for dig, kan du spare både tid og penge ved at vælge en såkaldt wallet-løsning (fx PayPal eller Beeptify) i stedet for en aftale med en traditionel indløser.

Men bemærk, at der også er ulemper ved wallet-løsninger.

Hvilken vej, du skal gå, afhænger helt af din forretningsmodel, hvilket marked du sælger til, og hvilke betalingsmuligheder du vil tilbyde dine kunder.

Her er min uforbeholdne mening om fordele og ulemper ved at tilbyde wallet-løsninger som betalingsmetode:

Dine fordele ved at vælge en wallet-løsning:

  • Du kommer hurtigere og billigere i gang.
  • Du slipper for besværlige ansøgningsformularer.

Dine ulemper ved at vælge en wallet-løsning:

  • Det kan blive dyrt for dig på længere sigt. Transaktionsgebyrerne er ofte højere ved wallet-løsninger, og det kan mærkes, når du får flere transaktioner.
  • I Danmark er PayPal og Beeptify mindre kendte end fx Dankort, Visa og MasterCard. Det kan betyde, at danske kunder føler sig utrygge ved at skulle betale gennem dem – og derfor opgiver at købe hos dig. (Jeg kender desværre ikke til undersøgelser af forskelle i konverteringsraten ved almindelig kortbetaling versus wallet-løsninger, men det er oplagt at teste det.)
  • Du kan ikke modtage det rene Dankort gennem PayPal og Beeptify. For mange danskere giver Dankort-logoet troværdighed og gør dem trygge ved din shop. Så selvom du ikke modtager mange betalinger gennem Dankort, kan det altså være en fordel for dig at kunne vise Dankort-logoet på din hjemmeside.

Jeg vil til enhver tid anbefale wallet-løsninger til nystartede netbutikker, der vil prøve markedet af. Det er simpelthen for billigt og nemt til ikke at gøre det. Men vil du fremstå seriøs og professionel, bør du få aftaler med indløsere, så du kan vise Dankort-, Visa- og MasterCard-logoerne på hjemmesiden. Du kan jo eventuelt starte med at tilbyde betaling gennem PayPal/Beeptify, mens du ansøger om en aftale ved en (eller flere) indløsere.

Det var lidt om indløserens rolle. Jeg kan desværre ikke sammenligne de enkelte indløseres priser og ydelser, da de laver et pristilbud til den enkelte forretning baseret på forretningens omsætning, branche, m.m. Skal du i gang med at sælge online, vil jeg anbefale, at du kontakter flere indløsere og sammenligner deres tilbud.

Til sidst har jeg lavet en lille oversigt, der viser, hvornår du skal kontakte hvem, og nedfældet et par tips til dig, der overvejer at starte en netbutik.

 

Hvornår skal jeg have fat i hvem?

Jeg ved, hvor kompliceret og forvirrende det hele virker, og jeg har gjort mit bedste for at gøre indlægget letforståeligt – men det er et kompliceret emne.

Det kan være svært at gennemskue, hvornår du skal have fat i din betalingsgateway, og hvornår det er din indløser, du skal tale med.

For overblikkets skyld har jeg samlet et par vejledende råd her. Bemærk, at det er tommelfingerregler – der kan være situationer, hvor de ikke gælder.

Du skal have fat i din indløser, når det har at gøre med:

  • Pengene
  • Din bankkonto
  • Din indløsningsaftale
  • En krediteret betaling
  • En afvist betaling (dog kan der være undtagelser: Kig altid i din ePay-administration under Betalinger -> Afviste betalinger for at se, hvem der afviser betalingen)
  • Transaktionsgebyrer (og ændringer af disse)
  • Afregningstider

Du skal have fat i din betalingsgateway, når det har at gøre med:

  • Opsætning af betalingsgateway på din hjemmeside
  • Autorisation eller hævning af en betaling
  • Integration med dit shopsystem
  • Betalingsmuligheder på din hjemmeside
  • Rådgivning om betalingsmuligheder

 

Jeg skal starte en netbutik – hvad gør jeg?

Hvis du er helt ny og skal starte din første netbutik, så bør du overveje følgende, inden du sætter i gang:

1. Find ud af, hvilke betalingskort vil du tage imod, og hvilke markeder du vil sælge til.
Når du ved de to ting, er det nemmere for dig at vælge den rette indløser og betalingsgateway. Du kan også overveje, om du skal vælge en wallet-løsning til at starte med for at holde startomkostningerne nede.

2. Vælg en betalingsgateway og en indløser, der kan hjælpe dig.
Kodeordet er tilgængelighed og kundeservice. Du skal kunne få fat på dem, og de skal være villige til at hjælpe dig. Det bliver du glad for, når lokummet en dag brænder, og du ikke kan modtage betalinger på din hjemmeside.

3. Ansøg om en indløsningsaftale i god tid – og sørg for, at din hjemmeside overholder indløsernes krav.
Overholder din hjemmeside ikke indløserens krav, bliver ventetiden flere uger længere. Sørg for, at din hjemmeside spiller.

Jeg håber, at indlægget har givet dig en bedre forståelse for forskellen på en betalingsgateway og en indløser. Du må meget gerne stille spørgsmål eller kommentere indlægget i kommentarfeltet.

Har du brug for rådgivning om online betaling, er du meget velkommen til at ringe til os på 9813 9040 og få en snak om dine muligheder.