Det er en af grundende til, at du læser dette lige nu. Så lad os komme i gang.

For at kunne modtage betaling online skal du have en aftale med en betalingsgateway og en indløser. Det er to forskellige ting, der udfører hver sin funktion.

En betalingsgateway er selve betalingsvinduet. Det vil sige der, hvor kunden indtaster sine kortoplysninger og godkender betalingen. Det kan sammenlignes med en Dankortterminal nede i supermarkedet – bare online.

En indløser er en bank, som håndterer selve overførslen af penge fra din kundes konto til din konto. Det er også indløseren, som godkender din forretning til at modtage betalingskort. Denne godkendelse er din indløsningsaftale.

Vil du vide mere om, hvad en betalingsgateway og indløser helt præcist er, og hvorfor de er forskellige, kan du læse  mere her.

Det skal du gøre

Det absolut første jeg vil anbefale dig at tage stilling til er, hvilke betalingskort du ønsker at tage imod. Det gør det nemlig nemmere for dig at vælge den rette indløser, da det er din indløser, der styrer hvilke betalingskort, din hjemmeside kan tage imod.

Det er også en god idé allerede her at gøre dig overvejelser om, hvilken betalingsgateway, du vil bruge, da denne skal være understøttet af ind indløser – omvendt. Det vil altså sige, at din indløser og betalingsgateway skal matche hinanden.

Et godt råd er at vælge en indløser og betalingsgateway, der kan hjælpe dig, så når lokummet en dag brænder, kan du få den hjælp, du har brug for. Snakker de eksempelvis dansk? Og er de søde og hjælpsomme, når du ringer? Herudover er det altid fornuftigt at lave lidt research på de forskellige priser. Betalingsmarkedet er nemlig desværre overdynget med uigennemsigtige prisstukturer, og på den måde er du sikret, at du ikke pludselig står med nogle grimme gebyr-overraskelser.

Ansøg gerne om din indløsningsaftale i god tid. Afhængig af hvem du vælger, vil behandlingstiden formentlig ligge på omkring 4-6 uger – hvis altså din hjemmeside overholder indløseren krav. Kravene kan du finde her, og er en god idé at gennemgå inden du sender din ansøgning.

Din betalingsgateway er selvfølgelig noget, vi kan hjælp dig med. Og vil du prøve vores betalingssystem inden, at du beslutter dig, kan du også det. Vi gir’ gerne en GRATIS testkonto, så du kan se, hvordan det hele virker, og du forpligter dig ikke til at blive oprettet på et senere tidspunkt. Læs vores kom-i-gang-guide og prøv ePay, så længe du har lyst.

Klar, parat?

Vil du slippe for alt besværet  og bare i gang med det samme, så er du faktisk kun to klik væk fra at være flyvende. Da ePay er blevet en del af Bambora, kan vi tilbyde en alt-i-en betalingsløsning, som indeholder både indløser og betalingsgateway – nemmere bliver det ikke.

Udfyld skemaet, og klik på godkend, når du er klar. Du får så din indløsningsaftale inden for 1-3 hverdage.

Ja tak! Lad mig komme i gang.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Kontakt os på (+45) 98 13 90 40 eller send en mail til support@epay.dk