Lad os være ærlige: Betalingsmarkedet er kompliceret og uigennemskueligt. Der er ukendte fagtermer, uigennemsigtige priser, skjulte gebyrer og diverse tekniske forhold, som alt sammen gør det svært at vurdere, hvilken betalingsudbyder der er den rette til din forretning.

Her får du 7 tips til at vælge den rigtige betalingsudbyder fra en insider i branchen.

Jeg vil gerne give dig en gratis guidet rundtur i betalingsbranchens ikke altid meningsfulde opbygning og vise dig 7 ting, som du bør være opmærksom på, når du skal finde en betalingsudbyder.

Mit håb er at gøre dig klogere og bedre i stand til at finde det bedste match for dig og din forretning.

For overblikkets skyld har jeg opdelt mine tips i to kategorier: prisrelaterede og praktiske.

De prisrelaterede tips drejer sig om forskellige prisforhold (surprise!), som kan være svære at gennemskue, fordi leverandørerne er gode til at skjule dem. Men de er vigtige, og derfor kommer de først.

De praktiske tips handler om visse praktiske faktorer, som jeg tror, de færreste tænker over, når de vælger en leverandør. Men alle valg har konsekvenser, og jeg har det sådan, at det er bedst at foretage sit valg på et informeret grundlag.

Jeg vil i det følgende gå ud fra, at du har styr på, hvilke betalingsformer du har brug for, hvilke markeder du vil sælge til, samt hvilken teknisk platform du vil bruge, og at denne er kompatibel med de betalingsudbydere, du overvejer.

Now, let’s talk about money.

 

De prisrelaterede tips

Selvfølgelig kigger du på de forskellige leverandørers priser. Men én ting er måneds- og transaktionspriser, som begge fremgår relativt tydeligt på leverandørernes hjemmesider, noget helt andet er underliggende eller umiddelbart skjulte forhold, som kan blive rigtig dyre for dig.

Det er klart, at forskellige leverandører opbygger deres prisstruktur forskelligt. Typisk betaler du et månedsabonnement, en procentdel af betalingen, et fast beløb per betaling eller en eller anden kombination af de tre.

Men det er kun overfladen. Der er meget mere, du skal være opmærksom på.

 

1. Pas på (skjulte) gebyrer

Masser af betalingsudbydere har tilsyneladende gode og lave priser up front, men du finder først ud af, hvad du egentlig betaler, når du er kommet i gang med at bruge dem og møder deres gebyrhelvede.

Har du fx hørt om et indsigelsesgebyr? Et minimumsgebyr? Eller et tilbageposteringsgebyr? De tre gebyrer alene kan blive en dyr fornøjelse for din forretning. Hvor dyrt det bliver, afhænger selvfølgelig af din forretning: Hvor mange indsigelsessager (chargebacks) har du, hvad er din gennemsnitlige ordreværdi, og hvor ofte skal du refundere beløbet til en kunde?

Og en lille note til tilbageposteringsgebyret: Nogle indløsere betaler også det gebyr, du har betalt ved transaktionen, tilbage; andre gør ikke.

Da disse gebyrer ofte er skjulte på betalingsudbydernes hjemmesider (det er sjovt nok ikke noget, de skilter med), bør du snakke med de forskellige alternativer, du overvejer, om deres gebyrer.

Derfor: Undersøg leverandørens gebyrer.

Det tror jeg, du vil sætte pris på.

 

2. Er der rolling reserve?

Rolling reserve betyder, at en betalingsudbyder tilbageholder en procentdel af din omsætning som en sikkerhed for eventuel svindel og indsigelsessager. Det er typisk såkaldte ‘high risk’-forretninger, som bliver påkrævet rolling reserve.

Det vil sige, at du kan risikere at møde kravet, hvis:

  • din virksomhed har en høj gennemsnitlig ordreværdi.
  • din virksomhed er i en branche eller sælger produkter, der ofte er udsat for svindel.
  • din virksomheds egenkapital er negativ.
  • du har en dårlig personlig økonomi.

Oftest tilbageholder leverandøren 5-25 % af din omsætning i op til 24 måneder.

Nogle leverandører er ganske åbne om, at de bruger rolling reserve som sikkerhedsstillelse, og hos andre kommer kravet som et bagholdsangreb, når du har ansøgt om din aftale og egentlig tror, alt er som det skal være.

Jeg har det personligt sådan, at valg skal foretages på et velinformeret grundlag.

Derfor: Hvis betalingsudbyderen ikke nævner noget om rolling reserve, så spørg dem direkte.

Det er trods alt bedre at være forberedt end overrasket.

 

3. Kræver de, at du stiller bankgaranti?

Nogle betalingsudbydere kræver et depositum på enorme summer for at ville lave en aftale til din forretning. Som med rolling reserve er forklaringen den risiko, som leverandøren påtager sig på forretningens vegne.

Er du nystartet iværksætter, er det lidt et slag i ansigtet at blive bedt om at finde 50-100.000 kr. for at få lov at tage imod betaling på dit website.

Og må jeg være ærlig? Jeg ville aldrig overveje en leverandør igen, hvis det var sådan de behandlede mig.

Men det er op til dig.

Derfor: Hold øje med, om leverandøren kræver, at du stiller en bankgaranti.

Hvis leverandøren IKKE nævner noget om mulige bankgarantier på deres hjemmeside, bør du nok være varsom. Det er som regel først senere i forløbet, de smider den på bordet.

 

4. Hvor hurtigt får du pengene?

Det er sjovest at få pengene hurtigt, ikke? Forskellige betalingsudbydere har forskellige betingelser, og én af de betingelser, som er værd at bruge tid på (og eventuelt forhandle om), er afregningstiden – altså, hvor lang tid der går, fra kunden betaler på dit website, til pengene er på din konto.

I betalingsbranchen kaldes det afregningstid. Nogle leverandører tilbyder afregning ned til to bankdage, hos andre er syv bankdage standard. Du kan sågar møde leverandører, som først udbetaler dine penge efter 28 bankdage på specifikke betalingskort.

Hvilken afregningstid du bliver tilbudt, har typisk at gøre med, hvilken branche din forretning er i, og hvilke produkter du sælger. Og ja, det har at gøre med, hvilken risiko de mener, at de påtager sig på dine vegne.

Heldigvis er de fleste leverandører ganske åbne om deres afregningstider. Men husk lige at skæve til afregningstiden, når du leder efter den rette partner.

 

De praktiske tips

Her kommer nogle mere praktiske betragtninger, som du også bør have med i dine overvejelser.

 

5. Dokumentationskrav ved ansøgning

De fleste leverandører er efterhånden kommet ind i det 21. århundrede og har et online ansøgningsforløb. Så langt, så godt.

Men der er stadig stor forskel på, hvor nemt de gør den ansøgningsproces for dig: Hvor mange felter skal du udfylde, hvor meget skal de vide om din forretning og hvor mange dokumenter skal de bruge, for at du kan komme i gang?

Hos nogle skal du vedhæfte billed-ID i form af pas eller kørekort, samt din personlige årsopgørelse fra SKAT.

Hos andre kan du blot underskrive med Nem-ID.

Det er en lille ting, men gør dig selv en tjeneste og overvej det. Især på grund af næste punkt på listen.

 

6. Antal domæner per aftale

Her taler jeg specifikt om indløsningsaftaler. Hos nogle indløsere er de helt stringente med denne regel – én indløsningsaftale gælder kun til ét domæne. Har du flere domæner eller forretning, skal du have en ny indløsningsaftale til hver enkelt.

Og det er der umiddelbart to problemer ved:

Tid
Måske det mindste problem, men lad os tage den alligevel: Hos nogle indløsere er ansøgningsprocessen ganske omstændelig og tidskrævende. Hvis du lige i en håndvending vil prøve et nyt koncept af, er det demotiverende at blive bremset, fordi du pludselig skal til at finde pas, kørekort, personlig årsopgørelse og alt muligt andet frem. Alt sammen for at få en aftale, som er magen til den aftale, du allerede har. Det kan bare gøres lidt smartere, ikke?

Pris
Det andet problem er mere teknisk af karakter, men har direkte konsekvenser for din pengepung. Hvis du har separate aftaler til hvert domæne, har du også separate forretningsnumre til hvert domæne. Og det betyder, at du skal bruge separate konti til hvert domæne/aftale hos din betalingsgateway. Hvilket de fleste steder bliver flere hundrede procent dyrere end at koble flere domæner på én konto.

Kort og godt: For din egen nemhed og tegnebogs skyld så tag og hør om de betalingsudbydere, du overvejer, kan koble flere domæner på én indløsningsaftale.

Og kan de ikke det, bør du undersøge, hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser det får for dig med det set-up, du vil have.

 

7. Support

Når lokummet brænder, er det vigtigt, at du kan få fat på din betalingsudbyder – og at de gør alt, hvad de kan for at hjælpe dig!

Og der er forskel på virksomheder. I betalingsbranchen som alle andre steder.

Sørg for at undersøge, hvordan supporten og kundeservicen er hos de leverandører, du overvejer.

Svarer de hurtigt? Er de hjælpsomme? Og er det et krav for dig, at de taler dansk?

 

Og meget, meget mere …

Det var faktisk de tips, jeg havde til dig.

Der er selvfølgelig mange andre faktorer, du bør have med i dine overvejelser (hvilke valutaer kan du få, er det en ny eller erfaren spiller på markedet, hvilke funktioner understøtter de, hvor godt vedligeholder de deres shopmoduler, osv.), men her har jeg forsøgt at fokusere på nogle aspekter, som jeg tror, de fleste ville ønske de havde vidst, men sjældent vidste, da de foretog deres valg.

Har du kommentarer eller spørgsmål, er du mere end velkommen til at skyde løs herunder.

 

Interesseret i Pro+?

Er du interesseret i en betalingsløsning, som:

  • Ikke kræver bankgaranti eller rolling reserve, hvis egenkapitalen er positiv
  • Ikke opkræver tilbageposteringsgebyr (og også refunderer gebyret)
  • Ikke opkræver indsigelsesgebyr
  • Ikke har dokumentationskrav, hvis du underskriver med Nem-ID
  • Tillader ubegrænset antal domæner per aftale
  • Har effektiv support på dansk?

Så overvej at tage et kig på ePays Pro+.

Se priser og meget mere om ePay Pro+ her